Samspillet mellom H. Larsens norske og belgiske fabrikk

[Øyvind F.]

I begynnelsen av 1880-årene var det snakk om å innføre innførselstoll på håndskytevåpen. Børsemaker Hans Larsen, som drev våpenfabrikker både i Drammen og i Belgia, var naturlig nok sterkt imot dette. Han mente forslaget kun var til fordel for Sverige, som med sin massive våpenproduksjon ville oversvømme det norske markedet med billige svenske våpen. I 1881, allerede før loven ble vedtatt, søkte derfor Larsen Stortinget om fritak for toll på geværfabrikata han importerte fra sin egen fabrikk i Belgia. Det kanskje mest interessante er at Larsen beskrev samspillet mellom den belgiske og drammenske våpenfabrikken. Her er et utdrag av søknaden som blant annet ble trykket i Bergens Adressecontoirs Efterretninger den 11. mai 1881:

«Inden- og udenlandsk Geværfabrikation. Toldkomiteen har for Tiden under Behandling et Andragende fra Bøssemager H. Larsen i Drammen om toldfri Indførsel af hans Geværfabrikata fra Liége i Belgien. Til Støtte for dette Andragende anfører Hr Larsen bl.a.:

For 4 Aar siden anlagde jeg en Vaabenfabrik i Belgien, der i Forening med min Vaabenfabrik i Drammen leverer færdige Geværer.

Disse 2 Vaabenfabriker virker sammen paa følgende Maade:

Den første Del af Arbeidet, nemlig Geværdelenes Forarbeidelse, Sammenpasning, samt Puds og Udstyr paa Laas, Skjæfte, Beslag og Pibe udvendig, gjøres i Liége.

Derimod bliver i Drammen Piben rettet, renboret og riflet, Sigterne opsatte og regulerede, Laasene regulerede og Geværerne indskudte. De Geværer jeg hjemfører fra Liége er altsaa ikke færdige Geværer, uagtet de ved en løselig Betragtning ser ud som færdige, da Geværernes udvendige Dele ere afpudsede og indsatte. Men alt som betinger Geværernes Brug og Skudsikkerhed udføres i Drammen under mit eget Tilsyn.

Ved mit Verksted i Drammen beskjeftiges nu 16 Arbeidere.

Da jeg udvidede min Fabrikvirksomhed og anlagde en Vaabenfabrik i Liége, skede det paa Grundlag af den gamle Lov, ifølge hvilken Geværer indføres toldfrit.

Men dersom det nu skal indføres Told paa Geværer og jeg altsaa derved kommer til at betale Told for det Geværfabrikat som min egen Vaabenfabrik i Drammen modtager fra Liége vil dette rimeligvis føre til Opløsning af min Vaabenfabrik i Drammen, da det nemlig i saa Tilfælde vilde være fordelaktigere, at flytte hele Virksomheden over til Liége og importere Geværerne fuldt færdige.

Det vil nemlig indsees, at Toldpaalegget vil ramme mig haardere end noget andet. Thi de Geværer, jeg i ufærdig Stand hjemfører, er af en større Vegt ved Toldbehandlingen end efter deres Færdiggjørelse ved mit Verksted her, da Geværpiben (Løbet) taber i Vægt ved Renboringen og Riflingen.

Jeg vil altsaa komme til at betal mere Told for mine ufærdige Geværer end om de havde været ganske færdige, og vil ligeledes komme til at betale Told for det Arbeide, som bliver udført i Norge af norske Arbeidere.

Told paa Geværer vil forøvrigt ikke efter min Mening virke til Held for den indenlandske Geværfabrikation; men vil bidrage til Geværernes Fordyrelse for den enkelte Kjøber, hvorved Skyttesagen ogsaa vil lide.»

Det hele med at Stortinget vedtok toll på geværer og pistoler, samt andre våpendeler – bortsett fra «raa Geværpiber». Tolltariffen ble satt til henholdsvis 53 og 10 øre per kilo. Etter at loven ble vedtatt, anbefalte tollkomiteen Stortinget til å beslutte et blankt avslag på Larsens søknad.